Læsning giver mig roen tilbage

By | 10. august 2017

Rigtig mange taler om fritidsinteresser som deres pusterum, når de skal have et afbræk fra en presset hverdag. Det kan være fitness, holdsport eller noget helt tredje, som giver muligheden for at få tankerne lidt væk og koble af. Nogle bruger læsningen til netop dette formål, og det er der også rigtig mange gode grunde til. Bøger kan nemlig give en helt særlig oplevelse, som er svær at finde andre steder, fordi man kommer ind i et univers, som kan være svært at slippe igen. 

Nogle læser primært skønlitteratur, hvor der er tale om en fiktiv fortælling. Her skal man ikke fokusere på, hvad der er virkelighed og fantasi, men man skal blot leve sig med, som historien bliver fortalt. Det kan eksempelvis være i krimier, hvor en detektiv skal opklare en mordsag, og hvor man følger forskellige personer over tid. En krimi kan være meget interessant, og handlingen er oftest forholdsvis realistisk. 

Nogle er mere til fantasyuniverser, hvor der kan være superhelte, overnaturlige kræfter og andre ting involveret. Det er en genre, som er ekstremt populær, særligt blandt unge, fordi historien omhandler en verden, som ikke kan findes i virkeligheden. 

Er man mere til virkelige fortællinger, så fokuserer man nok på det faglitterære. Det kan være historiske fortællinger, som på mange måder kan sammenlignes lidt med dokumentarer fra filmuniverset. Her kan der virkelig være noget at lære, hvis man er interesseret i, hvordan tingene er foregået, og man kan læse om detaljer, man måske ikke havde hørt om i forvejen. 

Leder du efter de bedste bøger, så besøg Politikenbooks for at finde en masse gode muligheder. 

Det er også meget populært at læse om erindringer i form af biografier og selvbiografier. Her kan man læse om interessante personligheder, som på den ene eller anden måde har noget spændende at fortælle om deres liv. Særligt selvbiografier kan være specielle, fordi man kommer helt tæt på hovedpersonens tanker. 

Mange måder at læse på

Mange forbinder nok læsning med fysiske bøger, som man slæber med sig eller lægger på natbordet. Der findes dog rigtig mange andre måder at læse bøger. Først og fremmest kan man finde mange bøger hos Politikenbooks som e-bøger. Det giver en frihed, fordi man kan hente bøgerne ned på sin tablet og tage dem med, hvorend man ønsker det. Nogle vælger også at bruge lydbøger, hvor en fortællerstemme læser bogen op, imens man selv kan læne sig tilbage og lade sig rive med.